Jeg har i dag talt i telefon med mine forældre, om alt og ingenting, og sønnen fik også lige en sludder med på vejen. Men ud af det blå, vendte samtalen sig ubehageligt. Fra “nå, men hvornår skal vi så have vores barnebarn igen, det er længe siden vi har set ham?” , hvortil jeg svarer “men jeg synes også det er lang tid siden VI har set jer” til “det er en diskussion du må tage med din far.”
AH HVAFFOR EN?????? Hvordan kan vi gå fra, at tale sammen, hende og jeg, til at det er en ting jeg må diskutere med min far???
De har en ide om, at der skal se deres barnebarn helst hver weekend og helst hele weekenden igennem, men da vi bor langt fra hinanden, ca. 50-60 km, så det er ikke lige sådan, at de kan hente ham fra børnehave, eller at man lige kommer forbi en torsdag aften til kaffe en times tid, for at køre igen. Samtidig er det som om, de ikke kan se deres barnebarn mens vi er der, og derfor skal det helst være alene og, som sagt, hele weekenden igennem.
Men dertil skal så også siges, at jeg har nogle forbehold for at lade dem have ham weekenden over, da jeg flere gange har erfaret, at de har kørt ham, såvel som dem selv, trætte, så trætte over weekenden, at de nærmest ikke kunne hænge sammen, når han blev hentet eller afleveret og vi havde en syg søn dagen efter.
Men også det, at min mor har en ide om, at min søn nærmest er hendes søn, mere end jeg er hendes datter. Og det gør mig jaloux og ked af det.
At de sætter deres barnebarn så meget op på en piedestal, reagerer jeg imod. Og siger jeg fra overfor. Og at deres faste standardsætning. hver gang jeg taler med dem er “Nå, hvornår skal vi så have ham igen?“. Og når jeg svarer, at de evt. kan have ham fra fredag til lørdag og er modsvaret ALTID: “Altså fra fredag til søndag…..?” NEJ!!!! Taler jeg ikke tydeligt nok eller hvad.?? Han er ikke en præmie og I er altså velkomne til at komme her forbi til frokost, kaffe og aftensmad, hvis det skulle være, og se os alle sammen og gå en tur med den lille, hvis I trænger til lidt alene tid, lige der, men NEJ, I kan ikke have ham fra fredag til søndag!
Og så skal jeg åbenbart have en diskussion med min far. Come on!!
Men der ligger også mange andre, guf-ting-for-en-psykolog og gemmer sig i det her, og nogle af tingene har jeg sat mig for, at vi blive rnødt til at tage fat i, mine forældre og jeg, for ærligt.. Jeg er en voksen kvinde, med egen familie, eget liv og egne meninger om samme, og ikke den lille pige, der skal stå skoleret overfor sine forældre og gøre, som de finder bedst.
Nej, jeg er gal lige nu…….
Vil gå i min seng og tude istedet.
Gemt i: Ukategoriseret d. 16. august, 2009 | 3 kommentarer »
